09/02/2026
Optimize ApS modtager Haderslev-mærket 2025🏅
Vi er glade og stolte over at have modtaget Haderslev-mærket 2025 – en anerkendelse fra Haderslev Kommune for at tage et ansvar, der rækker ud over egen forretning🙌.
Hos Optimize gør vi tingene i praksis:
👩🎓👨🎓 Vi har 2 elever, fordi vi gerne vil give viden videre og tage del i at klæde næste generation på
🤝 Vi har kollegaer i fleksjob og i virksomhedspraktik, fordi arbejdspladsen også skal kunne rumme forskellighed
⏳ Vi bruger tid på mennesker – også selvom det ikke altid er den nemme løsning
For os handler det om at skabe et sted, hvor man bliver taget alvorligt, hvor man kan udvikle sig i sit tempo, og hvor vi hjælper hinanden fremad.
Vi er bevidste om den stemning, vi skaber omkring os, og hvor vigtigt det er, at vi møder hinanden ordentligt – hver dag.
Optimize har base i Aabenraa, men vi har stærke relationer i Haderslev, som betyder meget for os. Derfor er vi også glade for, at Haderslev Kommune har valgt at videreføre Haderslev-mærket under Optimize-navnet📍.
Tak til Haderslev Kommune for anerkendelsen – og for at sætte fokus på virksomheder, der tager sig tid og gør sig umage🙏.