09/09/2026
Vi er netop flyttet ind på Skøjtevej 26 i Kastrup. Der mangler stadig lidt møbler, men arbejdsdagen er i gang, og flere gode projekter og kunder kommer til.
Derfor søger vi en erfaren regnskabskonsulent, der har lyst til at tage ansvar for egne kundeopgaver og være en faglig sparringspartner for vores yngre medarbejdere.
Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at varetage deres økonomifunktion. Du skal derfor kende den type virksomheders hverdag og være vant til både at løse opgaverne selv og tale med kunderne. Din erfaring kan eksempelvis komme fra et revisionshus eller et konsulenthus som vores.
Hos os får du dine egne kundeopgaver og et tæt samarbejde med Andreas og Oliver. Du bliver også involveret i gennemgang af kollegernes arbejde og i at give den feedback, der hjælper dem videre.
Du får samtidig mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder. Har du en idé eller erfaring med en bedre måde at gøre tingene på, tager vi snakken direkte. Der er kort fra forslag til beslutning og til at prøve noget af i praksis.
Vi er et ungt team af 10 dygtige kolleger med masser af energi og ambitioner om at blive endnu dygtigere. Vi har det rigtig godt sammen socialt, hjælper hinanden og har plads til et godt grin i løbet af dagen. Det stærke sammenhold betyder meget for os, og det vil vi gerne holde fast i, efterhånden som vi bliver flere.
Lyder det interessant? Så send os endelig lidt om dig selv på [email protected], så tager vi en uformel snak.
Kender du en, der kunne være interesseret, må du meget gerne sende opslaget videre.
https://www.linkedin.com/posts/meng-dyrb%C3%B8l-aps_vi-er-netop-flyttet-ind-p%C3%A5-sk%C3%B8jtevej-26-i-activity-7503362500407644161-mKvZ?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAABXRdH8BmnbI7F6fWw78in2aASvR_Oic0xo